Wind/Vind

 Wind

He kissed the wind as it passed him. He stood on a hill waiting for the far end of it and it sighed past him. At one point he considered taking a bike ride to get closer to it, to get into it, but both tires were flat and he settled for being patient. Now it's gone, the wind. From what he can deduce it may now be enjoying the broad boulevards of St. Petersburg and that's not bad. He looks it up on the internet, sees a lot of blood-gold and hopes the wind knows Russian well enough to manage. Though, while it was here it never stopped long enough to chat. Soon it'll get to the vast plains he imagines lie beyond the city and it will die down utterly confused by all that space. What can you do? He lights a candle for it and prays.

into the mush of time and tiny fish the eye of the Father


.


Vind

Han kyssede vinden, da den passerede ham. Han stod på en bakke og ventede på den fjerne ende af den, og den sukkede forbi ham. På et tidspunkt overvejede han, at tage en cykeltur for at komme tættere på den, komme ind i den, men begge dæk var flade, og han nøjedes med at være tålmodig. Nu er den væk, vinden. Fra det han kan sjusse sig frem til, må den nu være i fuld gang med at nyde Skt. Petersborgs brede boulevarder, og det er ikke dårligt. Han slår det op på nettet, ser en masse blod-guld og håber, at vinden kan tilstrækkeligt med russisk til at klare sig. Selvom den ikke standsede op længe nok til en sludder, da den var hér. Snart vil den nå de store vidder, han forestiller sig ligger hinsides byen, og den vil dø i stor forvirring over al den plads. Hvad kan man stille op? Han tænder et lys for den og beder.

ned i tidens grød og små fisk Faderens øje



file date: November 27, 2014

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dream 21-10-14

Voodoo

days of being wild